Kroppens kommunikationssystem

Kroppens elektriske netværk

En rejse gennem hjernen, rygmarven og de signaler, der får kroppen til at sanse, handle og finde ro.

Menneskekrop set bagfra med synlig hjerne, rygmarv og forgrenede nerver
Milliarder af nerveceller arbejder sammen i ét samlet netværk

To hoveddele.
Én konstant samtale.

Centralnervesystemet fortolker. Det perifere nervesystem forbinder. Sammen registrerer de forandringer og skaber et svar.

CNS

Centralnervesystemet

Hjernen og rygmarven modtager, bearbejder og koordinerer information.

PNS

Det perifere nervesystem

Alle nerver uden for CNS fører signaler til og fra resten af kroppen.

Tænk på CNS som kontrolrummet og PNS som ledningsnettet, der forbinder kontrolrummet med hud, muskler og organer.

Centralnervesystemet

Her bliver signaler til mening

CNS består af hjernen og rygmarven. Det samler sanseindtryk, træffer beslutninger og sender beskeder tilbage til kroppen.

Hjerne, hjernestamme, lillehjerne og øverste del af rygmarven

Storhjernen

Bevidst sansning, tænkning, hukommelse, sprog og viljestyrede bevægelser.

Lillehjernen

Finjusterer bevægelser og hjælper med balance, timing og koordination.

Hjernestammen

Styrer livsvigtige funktioner som vejrtrækning, puls, blodtryk og vågenhed.

Rygmarven

Forbinder hjernen med kroppen og kan udløse hurtige reflekser uden en bevidst beslutning.

Et signal går begge veje

PNS er forbindelsen mellem CNS og kroppen. Sensoriske signaler går ind. Motoriske signaler går ud.

En receptor registrerer

Sanseceller i for eksempel huden opdager tryk, kulde, varme eller smerte.

Sensorisk signal ind

Sensoriske, afferente nerver fører information fra kroppen mod CNS.

CNS bearbejder

Hjernen eller rygmarven vurderer informationen og organiserer et passende svar.

Motorisk signal ud

Motoriske, efferente nerver fører beskeden fra CNS mod en muskel eller et organ.

Kroppen reagerer

En muskel trækker sig sammen, en kirtel udskiller et stof, eller et organ ændrer aktivitet.

Du mærker. Du vælger. Du bevæger.

Det somatiske nervesystem forbinder CNS med hud, sanser og skeletmuskler. Det giver bevidste sanseindtryk og viljestyrede bevægelser.

Huden mærker varme CNS vurderer Armen flyttes

Refleksen er genvejen. Ved en tilbagetrækningsrefleks kan rygmarven starte bevægelsen, før hjernen når at gøre oplevelsen bevidst.

Kroppen arbejder også uden at spørge

Det autonome nervesystem regulerer blandt andet hjerte, glat muskulatur og kirtler. To grene skifter kroppens beredskab.

Sympatisk

Kroppen gør sig klar til handling.

  • Puls og blodtryk stiger
  • Luftvejene udvides
  • Fordøjelsen dæmpes
  • Energi frigives

Begge systemer er aktive.
Balancen ændres efter behov.

Parasympatisk

Kroppen finder ro og genopbygger.

  • Pulsen sænkes
  • Fordøjelsen stimuleres
  • Energi lagres
  • Restitution fremmes

Det autonome nervesystem kan påvirkes indirekte. Rolig vejrtrækning og trygge omgivelser kan støtte den parasympatiske aktivitet.

To nerveceller med en synapsespalte, hvor neurotransmittere bevæger sig mellem cellerne

Synapsen

Her bliver elektricitet til kemi

Nerveceller rører som regel ikke hinanden. Det mikroskopiske mellemrum kaldes synapsespalten.

  1. 1

    Signalet ankommer

    Et elektrisk aktionspotentiale når enden af den første nervecelle.

  2. 2

    Transmittere frigives

    Calciumioner får vesikler til at tømme neurotransmittere ud i synapsespalten.

  3. 3

    Receptorer aktiveres

    Transmitterne binder til bestemte receptorer på den næste celle.

  4. 4

    Et nyt svar opstår

    Den næste celle hæmmes eller aktiveres. Bagefter fjernes transmitteren igen.

Seks kemiske budbringere

En neurotransmitters virkning afhænger både af stoffet, receptoren og hvor i nervesystemet forbindelsen findes.

Acetylcholin

Aktiverer skeletmuskler og indgår i det autonome nervesystem.

Dopamin

Har betydning for bevægelse, motivation, belønning og læring.

Serotonin

Medvirker i reguleringen af humør, søvn og appetit.

Noradrenalin

Understøtter vågenhed, opmærksomhed og kroppens stressberedskab.

GABA

Er en vigtig hæmmende transmitter, som dæmper nervecellers aktivitet.

Glutamat

Er en vigtig aktiverende transmitter og medvirker ved læring og hukommelse.

Støtte i praksis

Hjælp kroppen i retning af ro

Det parasympatiske nervesystem kan ikke tændes med en kontakt. Men tryg kontakt, færre krav og genkendelige rytmer kan støtte kroppens regulering.

Skab forudsigelighed

Præsenter dig, fortæl hvad der skal ske, og giv tid til at forstå næste skridt.

Giv små, reelle valg

Spørg for eksempel, om samtalen skal foregå her eller i et roligere rum. Oplevet kontrol kan øge trygheden.

Sænk tempo og stimuli

Brug en rolig stemme og åbent kropssprog. Begræns spørgsmål, støj, lys og antallet af personer, hvis borgeren ønsker det.

Støt grounding og rytme

Fødder i gulvet, en kort gåtur, kendt musik eller en rolig udånding kan hjælpe nogle. Intet skal presses igennem.

Observer og følg op

Læg mærke til, hvad der øger eller sænker uroen. Dokumentér virkningen, og del relevante ændringer med teamet.

Værktøjer til regulering

Teknologi kan støtte. Relation skaber retning.

Vælg altid sammen med borgeren, afprøv nænsomt, og læg mærke til den individuelle virkning.

Velfærdsteknologi

Sansestimulerende musikpude

En musikpude kan give lyd og blide vibrationer tæt på kroppen. For nogle kan den skabe ro, afledning eller en oplevelse af kontrol.

Bruges med samtykke og efter lokal vejledning. Stop, hvis uroen eller ubehaget øges.
Uden teknologi

Mindfulness i små doser

Kort og frivillig opmærksomhed på lyde, fødder eller åndedræt. Tilpasses borgeren og den faglige plan.

Uden teknologi

Grounding

Find fem ting i rummet, mærk stolens støtte, eller hold om en genstand med tydelig struktur.

Uden teknologi

Rolig vejrtrækning

Invitér til en behagelig, langsommere udånding. Modellér selv tempoet uden at kræve, at borgeren følger med.

Uden teknologi

Skærmning og faste rutiner

Et roligere miljø, genkendelig dagsrytme og tydelige aftaler kan mindske uforudsigelighed.

Mindfulness passer ikke til alle og kan øge ubehag hos nogle. Brug korte, tilpassede øvelser, og følg behandlingsplanen og lokale retningslinjer.