Centralnervesystemet
Hjernen og rygmarven modtager, bearbejder og koordinerer information.
Kroppens kommunikationssystem
Kroppens elektriske netværk
En rejse gennem hjernen, rygmarven og de signaler, der får kroppen til at sanse, handle og finde ro.
To hoveddele.
Én konstant samtale.
Centralnervesystemet fortolker. Det perifere nervesystem forbinder. Sammen registrerer de forandringer og skaber et svar.
Det perifere nervesystem
Alle nerver uden for CNS fører signaler til og fra resten af kroppen.
Tænk på CNS som kontrolrummet og PNS som ledningsnettet, der forbinder kontrolrummet med hud, muskler og organer.
Centralnervesystemet
Her bliver signaler til mening
CNS består af hjernen og rygmarven. Det samler sanseindtryk, træffer beslutninger og sender beskeder tilbage til kroppen.
Storhjernen
Bevidst sansning, tænkning, hukommelse, sprog og viljestyrede bevægelser.
Lillehjernen
Finjusterer bevægelser og hjælper med balance, timing og koordination.
Hjernestammen
Styrer livsvigtige funktioner som vejrtrækning, puls, blodtryk og vågenhed.
Rygmarven
Forbinder hjernen med kroppen og kan udløse hurtige reflekser uden en bevidst beslutning.
Et signal går begge veje
PNS er forbindelsen mellem CNS og kroppen. Sensoriske signaler går ind. Motoriske signaler går ud.
En receptor registrerer
Sanseceller i for eksempel huden opdager tryk, kulde, varme eller smerte.
Sensorisk signal ind
Sensoriske, afferente nerver fører information fra kroppen mod CNS.
CNS bearbejder
Hjernen eller rygmarven vurderer informationen og organiserer et passende svar.
Motorisk signal ud
Motoriske, efferente nerver fører beskeden fra CNS mod en muskel eller et organ.
Kroppen reagerer
En muskel trækker sig sammen, en kirtel udskiller et stof, eller et organ ændrer aktivitet.
Du mærker. Du vælger. Du bevæger.
Det somatiske nervesystem forbinder CNS med hud, sanser og skeletmuskler. Det giver bevidste sanseindtryk og viljestyrede bevægelser.
Huden mærker varme
CNS vurderer
Armen flyttes
Refleksen er genvejen. Ved en tilbagetrækningsrefleks kan rygmarven starte bevægelsen, før hjernen når at gøre oplevelsen bevidst.
Kroppen arbejder også uden at spørge
Det autonome nervesystem regulerer blandt andet hjerte, glat muskulatur og kirtler. To grene skifter kroppens beredskab.
Sympatisk
Kroppen gør sig klar til handling.
- Puls og blodtryk stiger
- Luftvejene udvides
- Fordøjelsen dæmpes
- Energi frigives
Begge systemer er aktive.
Balancen ændres efter behov.
Parasympatisk
Kroppen finder ro og genopbygger.
- Pulsen sænkes
- Fordøjelsen stimuleres
- Energi lagres
- Restitution fremmes
Det autonome nervesystem kan påvirkes indirekte. Rolig vejrtrækning og trygge omgivelser kan støtte den parasympatiske aktivitet.
Synapsen
Her bliver elektricitet til kemi
Nerveceller rører som regel ikke hinanden. Det mikroskopiske mellemrum kaldes synapsespalten.
-
1
Signalet ankommer
Et elektrisk aktionspotentiale når enden af den første nervecelle.
-
2
Transmittere frigives
Calciumioner får vesikler til at tømme neurotransmittere ud i synapsespalten.
-
3
Receptorer aktiveres
Transmitterne binder til bestemte receptorer på den næste celle.
-
4
Et nyt svar opstår
Den næste celle hæmmes eller aktiveres. Bagefter fjernes transmitteren igen.
Seks kemiske budbringere
En neurotransmitters virkning afhænger både af stoffet, receptoren og hvor i nervesystemet forbindelsen findes.
Acetylcholin
Aktiverer skeletmuskler og indgår i det autonome nervesystem.
Dopamin
Har betydning for bevægelse, motivation, belønning og læring.
Serotonin
Medvirker i reguleringen af humør, søvn og appetit.
Noradrenalin
Understøtter vågenhed, opmærksomhed og kroppens stressberedskab.
GABA
Er en vigtig hæmmende transmitter, som dæmper nervecellers aktivitet.
Glutamat
Er en vigtig aktiverende transmitter og medvirker ved læring og hukommelse.
Støtte i praksis
Hjælp kroppen i retning af ro
Det parasympatiske nervesystem kan ikke tændes med en kontakt. Men tryg kontakt, færre krav og genkendelige rytmer kan støtte kroppens regulering.
Skab forudsigelighed
Præsenter dig, fortæl hvad der skal ske, og giv tid til at forstå næste skridt.
Giv små, reelle valg
Spørg for eksempel, om samtalen skal foregå her eller i et roligere rum. Oplevet kontrol kan øge trygheden.
Sænk tempo og stimuli
Brug en rolig stemme og åbent kropssprog. Begræns spørgsmål, støj, lys og antallet af personer, hvis borgeren ønsker det.
Støt grounding og rytme
Fødder i gulvet, en kort gåtur, kendt musik eller en rolig udånding kan hjælpe nogle. Intet skal presses igennem.
Observer og følg op
Læg mærke til, hvad der øger eller sænker uroen. Dokumentér virkningen, og del relevante ændringer med teamet.
Værktøjer til regulering
Teknologi kan støtte. Relation skaber retning.
Vælg altid sammen med borgeren, afprøv nænsomt, og læg mærke til den individuelle virkning.
Velfærdsteknologi
Sansestimulerende musikpude
En musikpude kan give lyd og blide vibrationer tæt på kroppen. For nogle kan den skabe ro, afledning eller en oplevelse af kontrol.
Bruges med samtykke og efter lokal vejledning. Stop, hvis uroen eller ubehaget øges.Mindfulness i små doser
Kort og frivillig opmærksomhed på lyde, fødder eller åndedræt. Tilpasses borgeren og den faglige plan.
Grounding
Find fem ting i rummet, mærk stolens støtte, eller hold om en genstand med tydelig struktur.
Rolig vejrtrækning
Invitér til en behagelig, langsommere udånding. Modellér selv tempoet uden at kræve, at borgeren følger med.
Skærmning og faste rutiner
Et roligere miljø, genkendelig dagsrytme og tydelige aftaler kan mindske uforudsigelighed.
Mindfulness passer ikke til alle og kan øge ubehag hos nogle. Brug korte, tilpassede øvelser, og følg behandlingsplanen og lokale retningslinjer.